Grøn kommunikation

understøtter dit arbejde med bæredygtighed

Når du kommunikerer omkring dine tiltag, både dem du har gennemført, og dem hvor du ikke er kommet så langt, kan du skabe opbakning både fra dine medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere. Ved at kommunikere åbent kan du også lettere finde andre virksomheder, der måske står med samme udfordring, så I kan samarbejde om at finde de gode løsninger og dermed accelerere den grønne omstilling.


Hertil er der en voksende forventning fra både kunder, samarbejdspartnere og ikke mindst potentielle nye medarbejdere om at du kommunikerer om dine grønne tiltag og viser, at du tager ansvar.

Vi tror på, at vi kommer længst i forhold til grøn omstilling ved at dele viden med hinanden.

Derfor er kommunikation omkring dine indsatser essentiel.

Grøn kommunikation

Når du igangsætter projekter, der skal optimere din virksomhed både til glæde for din forretning og klimaet, er det vigtigt at sikre opbakning fra de berørte medarbejdere. Det er medarbejderne, der ofte besidder den erfaring og viden, der er nødvendig, for at du kan lykkes med de indsatser, der skal gøre din virksomhed mere bæredygtig. Det er derfor vigtigt at tænke kommunikation ind fra starten, når du ønsker at skabe forandringer i din virksomhed.

Kommunikerer du omkring dine grønne tiltag tidligt i forløbet, kan det være med til at fjerne noget af den friktion, du ellers vil opleve, til gavn for processen og hele forløbet.

I ESG-rapporten kan du fortælle om dine nuværende og kommende indsatser.

Vi hjælper dig med at komme i gang, så ESG-rapportering bliver let for dig.

Hvad siger lovgivningen?

Det kan være svært at gennemskue, hvad du må, og hvad du ikke må sige om dine grønne indsatser. Hvornår det kræver data og en formuleret plan, og hvordan du kan formidle, når du endnu ikke kan dokumentere din indsats. Vi har styr på lovgivningen og underviser dig, så du trygt kan formidle om din grønne indsatser. Herved undgår du både green washing, dvs. at love for meget, og green hushing, dvs. situationen, hvor du undlader at fortælle noget af frygt for at bryde lovgivningen.